Articles

Vejdirektoratet: Forsøg med tetrisparkering

by Hans Andersen Public Affairs Manager

På trods af fokus på bilers store CO2-aftryk, så vokser antallet af biler på vejene – både i Danmark og globalt. Parkeringspladser har aldrig været i overflod, men pladsmanglen som følge af det stigende antal biler har ikke gjort efterspørgslen mindre. Dertil har tiltag fra politiske side gennem de seneste år indskrænket parkeringsmuligheder i de større byer i et forsøg på at lette bilpresset i byerne.

I maj kom Vejdirektoratet med et nyt forsøg, der skal modvirke pladsmanglen på rastepladserne for lastbiler. Et forsøg, der måske kan bane vejen for en ny måde at parkere på og som på sigt kan indføres i byerne. Hvis det altså viser sig at være succesfuldt. Den nye tilgang til kapacitetsudfordringerne kaldes populært ’tetrisparkering’. Forsøget med tetrisparkering kommer fra lastbilchaufførerne selv og går altså ud på at give mere fleksibilitet og frihed i parkeringen. Det skal i første omgang indføres på en rasteplads i Merring på den Østjyske Motorvej mellem Hedensted og Horsens.

”Transportbranchen oplever udfordringer med at finde ledig parkering på rastepladserne hver dag, og jeg mener derfor, at vi skal lytte efter, når de kommer med et konkret forslag til at forbedre forholdene. Vejdirektoratets forsøg på rastepladsen i Merring skal gøre os klogere på, om vi kan bruge pladsen bedre, hvis vi gør som chaufførerne foreslår og laver ”tetrisparkering”” siger transportminister Benny Engelbrecht.

Helt konkret går forsøget ud på, at gøre parkeringen mindre bindende. De eksisterende afmærkninger på rastepladsen vil blive erstattet af stiplede linjer, der altså vil indikere, at parkeringen er mere fri og fleksibel. Det vil altså være mere op til chaufførerne selv at parkere deres lastbiler på en måde, så det giver mere plads til andre, men samtidig er hensynsfuldt overfor med-bilister og andre.

Forsøget løber fra maj 2022 til 1. september 2022 og der vil i perioden blive taget højde for et øget tryk i sommerperioden.

Om tetrispakering viser sig at være en succes, kunne det potentielt blive indført andre steder. Dog er udsigten til at det vil blive indført i det større byer ikke ret stor. Særligt pga. trafiksikkerheden vil en friere parkering i byerne være højst usandsynlig. Ser man på byens parkeringspladser er det tydeligt at der ville herske parkeringskaos, hvis reglerne blev lempet. Parkeringsvagterne hos Europark Aps, Q-Park, Easy Park m.m. arbejder nemlig hver dag på at holde byens parkenter inde for reglerne, så der er plads til alle og trafiksikkerheden er i top. 


Sponsor Ads


About Hans Andersen Junior   Public Affairs Manager

0 connections, 0 recommendations, 12 honor points.
Joined APSense since, March 1st, 2022, From Copenhagen, Denmark.

Created on Jul 13th 2022 03:57. Viewed 161 times.

Comments

No comment, be the first to comment.
Please sign in before you comment.