Articles

Banker sælger misligholdte gældsporteføljer til inkassobureauer

by Hans Andersen Public Affairs Manager

Professionelle inkassobureauer er langt dygtigere til at inddrive misligholdte lån end bankerne selv, fastslår bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea, Mads Skovlund.

Det er en god forretning for inkassobureauerne. I 2018 solgte Nordea 12.000 kundesager om ubetalt gæld til inkassobureauet B2Holding for 300 millioner kroner. Den samlede gældssum for købet var på 2,9 milliarder kroner.

At inddrive gæld kan være ekstremt udfordrende – og ressourcekrævende. Derfor kan det være en fordel for bankerne, at frasælge de dårlige betalere. I Sverige og Norge er det mere almindeligt for banker at outsource eller frasælge sagerne til professionelle inkassobureauer - det er en tendens der ses mere og mere i Danmark også.

Professionelle inkassobureauer har en langt dybere indsigt og forståelse for området end almindelige banker. Gældsinddrivelse kan være en udfordrende affære, men har man den rette forståelse, er der mange tilgange og midler, man kan tage i brug for at nå i mål. Men det er noget, der kræver mange års erfaring og specialiseret viden på området.

Ny teknologi som dataindsamling er samtidig et middel, som flere og flere inkassobureauer tager i brug. Her kan eksempelvis nævnes parametre som alder, køn og geografi, der kan give indsigt i, hvordan de dårlige betalere bedst tilgås. I samspil med data er det vigtigt også at have det mere menneskelige perspektiv med.

I Danmark har man generelt mere fokus på at gå frivillighedens vej fremfor rettens vej. I andre lande kommer sagerne for retten næsten med det samme. Men for at satse på de dårlige betaleres frivillighed til at betale deres udestående, er det i særlig grad vigtigt at have den menneskelige forståelse med.

Professionelle inkassobureauer forstår om nogen, hvad der kan ligge til grund for at have svært ved at betale gæld – og hvorfor man overhovedet stifter uoverskuelig stor gæld til at starte med. Sætter man sig ind i den enkeltes situation, kan man få mere forståelse for den rette tilgang til gældsopkrævningen. Der er typisk store følelsesmæssige opbrud og svære livsbegivenheder der er knyttet til gældsstiftelse. Her kan nævnes dødsfald og skilsmisse som eksempel. I den forbindelse kan det være fordelagtigt at give betaleren en pause fra det pres, der pålægges fra opkrævninger.

Grundlæggende ønsker inkassobureauerne at følge god inkassoskik, hvor der ikke lægges overdreven pres på betaleren. Formålet er, komme frem til en realistisk løsning og hjælpe den dårlige betaler ud af en stor gæld.

I Danmark eksisterer der over 100 professionelle inkassobureauer, der er specialiserede på området. Dertil findes der et utal af advokatfirmaer, der tilbyder gældsinddrivelse. Blandt de mest populære inkassobureauer i Danmark kan nævnes Collectia, Lowell, Alektum, Alm. Brand PIA A/S og Euroincasso Aps. 


Sponsor Ads


About Hans Andersen Junior   Public Affairs Manager

0 connections, 0 recommendations, 12 honor points.
Joined APSense since, March 1st, 2022, From Copenhagen, Denmark.

Created on Jun 23rd 2022 06:39. Viewed 226 times.

Comments

No comment, be the first to comment.
Please sign in before you comment.