Hvad skal der til for at opnå den perfekte firmafrokost?

Posted by Cecilie Larsen
2
Aug 12, 2020
420 Views
Frokostordning, madordning, frokostcatering eller firmafrokost. Kært barn har mange navne. Men det gør ikke betydningen mindre. For firmafrokosten betyder faktisk mere, end du måske lige tror. Det kan gøre en forskel både på det sociale plan og på forretningsdelen.
Frokosten er et samlingspunkt, hvor man har mulighed for at socialisere med sine kollegaer. Tage alle de hyggelige snakke, som der ikke er tid til i arbejdstiden. Selvom de fleste arbejdsgivere i princippet godt ved, hvor vigtigt det sociale er i virksomheden, er det ikke alle, der praktiserer og understøtter det. Men det er værd at satse på, for det gavner den generelle tilfredshed på arbejdet. Og den tilfredshed er afgørende for, at medarbejderne skal blive i firmaet og yde en god indsats. 
Rent forretningsmæssigt er der faktisk også fordele at høste ved at investere i en firmafrokost. Særligt, hvis der er fokus på sund mad, kan du som arbejdsgiver øge produktivitet og koncentration. I det lange løb kan det gøre en stor forskel for, hvor effektive medarbejderne er.
Så hvad er opskriften egentlig på den perfekte firmafrokost? Fordelen ved at have fast frokost udefra er, at folk har større tendens til at spise samlet og i højere grad ser frokosten som et fælles samlingspunkt. Selve maden skal selvfølgelig også appellere til så mange som muligt. Heldigvis findes der frokostfirmaer, hvor fleksibilitet er indgroet i forretningen. Det vil sige, at I kan vælge mellem en masse forskellige slags koncepter og tage den, der bedst matcher jeres personligheder. Det kunne være økologisk, vegetarisk, traditionelt dansk, sundt, nordisk etc. Hvis der er tale om, at nogle af medarbejderne ønsker noget særligt, kan dette også klares langt hen ad vejen. 
Comments
avatar
Please sign in to add comment.